Skip to main content

Tidsregistrering

Nu skal du oprette din første tidsregistrering på dagsedlen:

  1. Klik på knappen for at oprette tidsregistrering
  2. Du står nu i feltet Projekt og vælger nu ønsket projekt i dropdown-menu (er sorteret efter kundenavn)

Dropdown-menu med aktive projekter på dagseddel

Tip

Tryk begyndelsesbogstav for at springe til ønsket kunde, f.eks. "B" for "B2B Rådgivning".

  1. Gå til feltet Fase og vælg relevant fase (hvis der er oprettet faser på projektet)

Dropdown-menu med tilgængelige faser for valgt projekt

  1. Gå til feltet Aktivitet og vælg den ønskede aktivitet

Dropdown-menu med tilgængelige aktiviteter for valgt projekt

Tip

Tryk begyndelsesbogstav for at springe til ønsket aktivitet, f.eks. "M" for "Mødeaktivitet".

  1. Gå til feltet Bemærkning og skriv en kort bemærkning til dit arbejde

Feltet for bemærkning til tidsregistreringen

Vigtigt

Det er vigtigt, at du skriver en kort og præcis bemærkning til din tidsregistrering. Når en projektleder skal fakturere et projekt, så bliver vedkommendes arbejde så meget nemmere, når det er skrevet præcise bemærkninger.

Undlad at skrive "Rentegning" som bemærkning hvis aktiviteten er Rentegning. Skriv f.eks. "Forside" eller "Annoncer" – det giver mening for andre.

  1. Indtast forbrugt tid i feltet Forbrugt.

Registrering af forbrugt tid

Tip

Du kan også indtaste start- og slut-klokkeslæt og så regnes forbrugt tid automatisk ud.

Og faktisk kan det gøres endnu nemmere. Den første tidsregistrering starter kl. 8.30. Hvis du er færdig kl. 9.58 og klikker dig ind i feltet Slut-klokkeslæt og skriver "nu", så indsætter Structure automatisk hvad tiden er lige nu (i afrundet form). På den måde behøver du faktisk slet ikke holde øje med tiden. Og når du opretter næste tidsregistrering, så indsættes automatisk slut-klokkeslæt fra forrige tidsregistrering som start-klokkeslæt på den nye tidsregistrering.

Resten af dagen

Fortsæt med at registrere tiden for resten af dagen.

Dagseddel for en gennemført arbejdsdag

Tip

Dette er det vigtigste tip overhovedet i brugen af Structure! Lav dine tidsregistreringer i løbet af dagen!

Anerkend, at den menneskelige hjerne ikke er specielt god til, at rekonstruere en arbejdsdag to minutter før, at du skal forlade kontoret. Så du gør livet nemmere – ikke bare for dig selv – men også for dine kolleger. Præcisionen i tidsregistreringen stiger markant ved løbende registrering.

Tastaturgenveje

Funktion⠀macOS⠀Windows
Indsæt tid nuSkriv nu i klokkeslæt-feltSkriv nu i klokkeslæt-felt