Introduktion til Tidsregistrering
Det lyder måske banalt — men det er her magien starter — med din unikke tidsregistrering. Tidsregistreringen er forudsætningen for, at du bliver betalt for din kreativitet og indsats.
Overblik
Overblikket viser den aktuelle måned og giver dig et præcist overblik over hvilke dage der skal afleveres dagseddel (og om du har fået gjort det). Du kan se tidligere oprettede dagsedler og dit ferieregnskab.
En given dag kan have et af tre symboler:
Dagseddel er krævet for denne dag
Du er i gang med at udfylde en dagseddel
Dagsedlen er udfyldt og låst
Månedsoverblikket over tidsregistrering i Structure
Dagsedlen
Dagsedlen er kombinationen af overblik over dagens opgaver og registrering af hvad der rent faktisk fandt sted.
Dagsedlen i Structure
Tid
Som det helt centrale står tidsregistreringer naturligvis øverst. Her indtaster du tid på relevante projekter, som så danner grundlag for en faktura til kunden på et tidspunkt.
Portalen for tidsregistrering
Materialer + kørsel
Du kan også registrere materialeforbrug (f.eks. køb af Cookiebot til kundeprojekt) eller kørsel (f.eks. kørsel ud til en workshop hos kunde).
Portalen for registrering af materialer + kørsel
Opgaveoverblik
Nederst har du et overblik over opgaver uddelegeret til dig – og med farveindikation af deadlines:
Deadline i dag
Deadline er overskredet med en dag
Deadline overskredet med to eller flere dage
Portalen "Mine opgaver"